Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Læringscenter

Læringscentret — Skolebibliotek og IT

Læringscentret(LC) hører til på 1. sal i hovedbygningen. Som udgangspunkt er det åbent, når der er en medarbejder tilstede. Skolens personale er velkommen til at bruge LC sammen med eleverne, selvom der ikke er bemanding.

LC har en kopimaskine og et par computere stående til rådighed som alle kan bruge. Desuden er LC lokalerne omdrejningspunkt for skolens lektiecafe. Lektiecafeen er åben mandag, tirsdag og torsdag fra 15-16. Her er det udvalgte lærere fra skolen, der står klar til at hjælpe. Onsdage er det Red Barnet Ungdom der holder åbent fra 15-17 så der er rig mulighed for at få hjælp til skolearbejde. 

Læringscenteret er også her hvor skolens bøger er placeret, det gælder både til fritidslæsning og taskebøger/skolebøger. Lokalerne er inddelt i indskoling, mellemtrin, faglitteratur og en ungdomsafdeling. Hver afdeling understøtter de klassetrin både hvad angår udlånsbøger og interiør. Så i indskolingsafdelingen er der et læsebjerg, på mellemtrinnet et læsebjerg og spilleborde og i ungdomsafdelingen et stort arbejdsbord og sofagrupper.

Medarbejderne i læringscenteret bestræber sig på at sikre at alle læseniveauer, -strategier og -behov bliver tilgodeset.

Mange klasser har en fast ugentlig udlånstime i læringscenteret, hvor de kan låne nye bøger med hjem, ved at bruge deres uni-log. Bøgerne kan lånes op til en måned af gangen og det forventes, at eleverne passer på de bøger de låner og at de afleverer dem retur til tiden.

LC informerer om alle relevante undervisningsmaterialer og organiserer skolens indkøb og klargøring af undervisningsmidler, administrerer og varetager udlån af skolens bøger. Udover det, er det i LC, at medarbejdere kan få hjælp til hardware og software udfordringer. Skolens IT-vejleder har kontor i forlængelse af LC og har, sammen med skolens eksterne IT-mand fra PIT, ansvar for -og udvikling af skolens IT-pakke. Forældre og elever er velkomne til at komme og få hjælp også, så længe det omhandler skolen. F.eks. adgang til aula, uni-log@undervisning, portaler  mv.