Princip for antimobbestrategi
Nørre Fælled skole skal være et rart sted at være for alle børn og voksne. Ingen på skolen må udsættes for mobning! Ved mobning forstår vi gentagne handlinger, hvor barnet føler sig krænket af andre:
• øgenavne, bagtalelse, latterliggørelse
• man holdes uden for det sociale fællesskab
• fysiske handlinger
• trusler, tvang
• ødelæggelse af tøj, taske, cykel, bøger mv.
Hvor alvorlig mobningen er, afhænger af flere forskellige faktorer:
• hvad er hensigten med mobningen
• hvor truende er mobningen
• hvor ofte sker det, hvor længe og hvor mange deltager
• hvor meget påvirker mobningen det mobbede barn
• hvilken skade lider den, der mobbes
Mobning er et problem, som berører os alle, og som kun kan løses i fællesskab. Skole og hjem har derfor et fælles ansvar for at komme mobning til livs. Skoleledelsen skal altid informeres, når mobning opdages. Skoleledelsen er garant for, at der laves en handleplan og mobningen bringes til ophør.