Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Kontaktforældre

Kontaktforældre på Nørre Fælled Skole

Nørre Fælled Skole ønsker at styrke forældresamarbejdet ved at opbygge et velfungerende kontaktforældre-netværk.

Kontaktforældre er bindeleddet mellem:

  • Klassens forældre.
  • Klassens forældre og skolebestyrelsen og ledelse.
  • Klassens forældre og klassens lærere.

Kontaktforældrenes opgaver:

  • Bidrage til et godt forældresamarbejde i klassen.
  • Sikre god kommunikation mellem forældre, lærere, skolebestyrelse og ledelse.
  • Være sparringspartner for klassens forældre og lærere om skole-hjem-samarbejdet.
  • Deltage i et årligt kontaktforældremøde med skolebestyrelsen.
  • Laver i samarbejde med klasseteamet dagsordenen for forældremøde.

Kontaktforældre kan også:

  • Tage initiativ til sociale arrangementer, der kan fremme trivslen, fællesskabet og samarbejdet mellem forældre, børn og lærere.
  • Sørge for, at klassens forældre aftaler fælles spilleregler for fx fødselsdage, legeaftaler m.v.

Kontaktforældre skal ikke:

  • Løse problemer i klassen. Det er en opgave for klassens lærere eller skolens ledelse.

Eksempler på kontaktforældre-opgaver:

  • Kontaktforældrene arrangerer et legepladsmøde for klassen, hvor børn og voksne kan lære hinanden bedre at kende.
  • En forælder henvender sig til kontaktforældrene, fordi hendes barn føler sig holdt udenfor. Kontaktforældrene tager kontakt til klasseteamet.
  • På et forældremøde for klassen diskuterer forældrene, om man kan forbedre trafikforholdene på vejene omkring skolen. Kontaktforældrene sørger for, at det bliver taget op i skolebestyrelsen.

Praksis

  • Ved det første forældremøde i hvert skoleår, udpeges mindst 3 kontaktforældre for hver klasse.
  • Kontaktforældre på 2. årgang er ansvarlige for at deltage på det første forældremøde på 0. årgang. Her præsenterer de hvad det vil sige at være kontaktforælder baseret på egne erfaringer og skolens principper.

 Vedtaget på SB-møde d. 13.1.22