Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Info om klubben

Velkommen til Nørre Fælled Skole Klub. 

Klubben er en integreret del af Nørre Fælled Skole, både hvad angår pædagogik, visioner og værdier.

I Nørre Fælled Skole Klub tror vi på, at tryghed og tillid er udgangspunkt for at nå vores medlemmer; altså at dit barn føler sig set, hørt i klubben. 
I klubben passer vi godt på hinanden, vi tager hensyn til hinanden, vi hygger os sammen. 
Det er vores alle sammens klub…
Derfor passer vi på vores omgivelser, respekterer klubbens ting og det miljø vi har i klubben. 
Fællesansvar for oprydning af aktiviteter, og klubben i det hele taget.

I klubben er det altid muligt at komme til en voksen, og få en snak, om alt fra himmel til hav. 
Vi tager dig alvorligt og stoler på at du altid gør dit bedste.
Vi har fokus på, at vi taler sammen med gensidig tillid og respekt.

Klub INFORMATION:
Børn og unge kan gå i klub/fritidsklub, når de går i 4.-7. klasse.


Hvad vi tilbyder:
I klubben har vi forskellige interesser, der kommer til udtryk i de tilbudte aktiviteter.
Vi tilbyder mange forskellige aktiviteter og ture for børnene, som er præsenteret ved opslag og sedler i klubben. Derudover er der masser af hygge og ’hæng ud’ pladser, diverse spil, kreaværksted, playstation-rum mm. 
Børnene må være på skolens område, dvs. skolegården, legepladsen og på vores fodboldbane. De må ikke forlade skolens område, hvis de ikke har tjekket sig ud!

Udeareal:
Skolen og klubben har et stort udendørs fælles areal, der er indrettet med legeplads, samt et legeareal
med græs. Der er lagt vægt på muligheder og inspiration til fysisk
udfoldelse. Derudover er der også en fodboldbane, pana-bane og basket-bane.

Café:
Café er klubbens ’midtpunkt’, samlingssted for klubmødet og brætspilscafé. Det vil også være her, hvor der er en voksen at finde, og forældre er velkomne til at komme og sige hej, besøge klubben eller tale med os.

Betaling i klubben: 
Der er betaling med klubkort i klubben. Dvs. børnene har en konto i klubben, hvor der er tilknyttet et personligt kort. På disse konti kan man som forældre indbetale penge løbende, der kan bruges når børnene skal betale for at lave produkter i klubben, mad og ture. Er du i tvivl, så spørg personalet.

Åbningstider:
Mandag og onsdag har vi aftenklub Kl. 17.00-20.00. 
Aftenklubben er et tilbud hvor der er mulighed for større voksen kontakt, medbestemmelse over hvad der skal ske på aftenen. Det er et tilbud til børnene mellem 4 og 6 klasse. 
Aftenklubben åbner kl. 17 mandag og onsdag og slutter kl. 20.

Aftenklubbens formål:
Vi stræber efter at skabe en aftenklub hvor unge kan mødes og være i et trygt og inspirerende miljø. Et miljø med deltagende og engagerede medlemmer og voksne, som er med til at skabe fællesoplevelser på tværs af interesseområder. Overordnet set betragter vi aftenklubben som børnenes frirum og påtager os derfor en relativ neutral rolle i forhold til de unge, vi understøtter de aktiviteter de forespørger og opfordrer til fysisk udfoldelse og sociale aktiviteter som brætspil. Vi har derfor også en ugentlig seddel hvor de unge selv kan forslå aktiviteter og tiltag, som de gerne vil have implementeret i aftenklubben.

Fysiske rammer:
Klubben er pt. og indtil 2025 lokaliseret på Hovmestervej 30, 30C - 2400 København NV.

 

 

Takster, ind- og udskrivning:

Tryk på linket:
Takster, Søskenderabat og Økonomisk Friplads
Taksterne er for 2023

Tryk på linket:
Indskrivning til Klub

Tryk på linket:
Udmeldelse af Klub
Der er en måneds opsigelsesvarsel i alle kommunens dagtilbud til den 15. samt den sidste dag i måneden.

Se yderligere vedr. ind-og udmeldelse:
Information om Ind-og Udmeldelse af Klubben