Hvor og hvem:
KKFO’en og Klubben er på Nørre Fælled Skole - Biskop Krags Vænge 7.
Der vil være pædagoger fra både Klubben og KKFO’en alle ugerne hele sommerferien.
Ferieåbningstider:
KKFO kl. 7 - 17 (man skal dog senest være der kl. 9.30)
KLUB kl. 10 - 17 (på enkelte turdage kan det være nødvendigt, at man skal være der tidligere).
Huskeliste:
- Man skal have badetøj med hver dag - man ved aldrig 😀
- Man skal have drikkedunk med.
- Man skal have madpakke og 10’er mad med.
- Man skal have smurt solcreme på hjemmefra.
- Man skal have turtaske med de dage, hvor man er tilmeldt tur.
- Man skal have fornuftigt tøj med efter vejret (regn, sol osv.)
- Fredage laver vi frokost med børnene, så man behøver ikke madpakke med kun 10’er mad.
Kontakt:
Man kan komme i kontakt med os på KKFO telefonen på tlf.: 27208073 i tidsrummet kl. 7 - 17.
Turdage:
Vi tager på ture hver tirsdag og torsdag i ferierne. Turene vil være for både KKFO-børn og Klub-børn. Turene planlægges om mandagen, ud fra børnetal, børnegruppe og vejrudsigt. Der kan være både fælles ture for alle samt tilmeldingsture. Ved tilmeldingsture bliver børnene præsenteret for ugens ture om mandagen under frokosten, og kan her tilmelde sig. Mandag eftermiddag sendes et overblik over ugens ture, samt hvilke børn der har tilmeldt sig, ud til alle forældre på AULA.
Temaer:
Vi arbejder med temaer i alle skoleferier, hvilket betyder at vi hver dag har fokus på et bestemt tema, enten gennem en aktivitet eller en tur. Dette for at sikre en bred vifte af tilbud, som rammer en bredere børnegruppe. Man kan læse mere om de forskellige temaer i dokumenter på hjemmesiden.
Billeder:
Der oprettes feriemapper under Galleri på Aula, hvor vi løbende vil uploade billeder fra aktiviteter, ture osv., så man kan følge lidt med derhjemme.
OBS!
Ved ankomst tjekker man sig ind på KOMME/GÅ skærmen.
Vi forventer at alle KKFO-børn er mødt ind senest kl. 9.30, herefter gør vi status på, om alle forventede fremmødte KKFO-børn er mødt ind. Ønsker man at aflevere sit barn senere end kl. 9.30, bedes man ringe til KKFO-telefonen og gøre de voksne opmærksomme på dette.
Skulle der være KKFO-børn, som vi forventede skulle møde ind, men som ikke er tjekket ind på KOMME/GÅ skærmen, når vi gør status kl. 9.30, starter vi først med at eftersøge barnet på skolen, da barnet kan have glemt at tjekke sig ind ved ankomst. Kan vi ikke redegøre for barnet, ringer vi hjem, for at sikre at barnet i god behold.
Det er vigtigt, at man melder sit barn syg/fri på Aula, hvis barnet IKKE kommer på KKFO.
Mvh.:
KKFO- og klubpersonalet