Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Retningslinjer for idrætsundervisning

Retningslinjer for deltagelse i idrætsundervisningen

På Nørre Fælled Skole vægtes faget idræt lige så højt som skolens øvrige fag. Vi vil gerne at vores elever får de bedst mulige betingelser for at kunne deltage i faget. Forskningen har desuden vist at bevægelse giver bedre trivsel og større fagligt udbytte i undervisningen. 

Faget idræt er samtidig blevet et fag, som er udtrækningsfag til afgangsprøve samt et fag hvor der gives karakter i. Vi som skole har fået lavet foranstaltninger som gør at alle vores elever får mulighed for at kunne deltage i undervisningen uden at skulle gå på kompromis med religiøs overbevisning m.m.: Der er opsat afskærmning i omklædningsrummene, der er forhæng til samtlige brusere. Der er indkøbt lændeklæder/badekjoler. Der er idrætstøj til udlån, hvis elever undtagelsesvis skulle have glemt idrætstøj. For at vores idrætslærere kan yde kerneydelsen i idræt og ikke skal bruge deres tid på ting, som ikke er til diskussion, er her en liste på de ting eleverne, som skal leve op til i idrætsundervisningen: 

1. Eleverne skal altid have relevant idrætstøj med alt efter om undervisningen foregår indendørs eller udendørs 

2. Eleverne skal uden diskussion deltage i samtlige aktiviteter, som de bliver præsenteret for i faget 

3. Alle elever skal efter endt undervisning gå i bad. Dette er både af hensyn til den enkelte elevs hygiejne og indeklimaet i klasserummet (menstruation og religion er bl.a. ikke gyldige grunde til ikke at gå i bad) 

4. Sygemeldinger accepteres kun via Aula eller ved en lægeerklæring 

Med venlig hilsen Afdelingsleder for idræt og bevægelse